Til jer der har fulgt mine få indlæg over det seneste halve års tid… Tak! Det har været det hårdeste efterår i mit liv, med tabet af min far og min gode veninde. Og en slåskamp med min brors eks, for at han og vi kan få lov at se hans to døtre.
Jeg har været i så dyb en sorg, og har underbevidst valgt at være vred, når jeg ikke lige var ked… Ergo har jeg skruet mig selv ned i et hul, som er så snævert, at det er meget svært at kravle op af igen og få øje på bare det mindste lys…. Udover min dreng.
Men her kommer det så, at jeg fik tilbudt min drømmelejlighed. Jeg sagde naturligvis ja tak, men jeg stod som nr 40, så sandsynligheden for at få den var ikke ret stor. Men ved I hvad? Jeg fik den! Så jeg skal simpelthen flytte 💖 Jeg skal flytte ud til natur og marker og ro og et plan (hader min trappe) og stor have og meget lille lejlighed på 43 kvm. Men også et fællesskab, hvor jeg kender mange der bor der i forvejen, et sted hvor der faktisk også er folk hjemme om dagen. En billigere lejlighed. Jeg flytter tættere på mit træningscenter, tættere på Aarhus, tættere på muligheder for at skabe et nyt og spændende og sundere liv, både fysisk og mentalt… Jeg er jo én af dem som faktisk lader op i naturen. Og her skal jeg blot gå 50 meter og så er jeg i skoven… Den lille hund bliver også lykkelig.
Men hvad så med min søn? Jow, han har truffet en kæmpestor beslutning om at han ikke vil hjem til mig og bo igen, når hans efterskole er slut. Det er en beslutning jeg bakker mega meget op om, fordi den er velovervejet og det bliver en tryg måde han skal videre på. Både for ham og mig. Han vil simpelthen videre på stx, og så vil han bo på kostskole. Jeg er da så stolt!
Så nu starter et helt nyt kapitel for vores lille familie op. Vi starter ud med at rykke teltpælene op og flytte “på marken” og det bliver noget så great! Og så rykker han jo faktisk hjemmefra efter sommerferien, og fortsætter sin fantastiske udvikling både socialt og fagligt. Og bliver voksen… Wow!
Jeg tror faktisk ikke rigtigt at jeg kan bede om mere 🤔
Så nu skal det sidste af nuværende lejlighed (pirat slottet) pakkes ned, og der skal smides endnu flere ting ud. Og så er jeg klar til en helt ny start, væk fra Sabro, hvor vi jo faktisk har boet i 17 år.
Det kræver mod og styrke at tage så stor en beslutning, men desperate tider kræver drastiske beslutninger, og jeg har vel nok været desperat. Både for at få det bedre med sorgen, men også for at kunne bryde uhensigtsmæssige vaner. Og ikke være så vred hele tiden.
Jeg tror på en ny begyndelse!
2020 er fucking vores år!💪💖
susacsurvivor 